27. maj 2013

Workshop og pizza








Lørdag havde jeg købt en enkelt dag på Lines weekend-workshop, så jeg kunne komme videre med min quiltede jakke. Jeg nåede desværre ikke at blive færdig, men jeg er godt på vej. Det var så dejligt bare at have en hel dag til at sy, og tiden fløj (desværre) afsted. Sådan en dag kan let blive vanedannende, og jeg kan kun anbefale Lines workshops varmt! Jeg syr min "påfugle-jakke" efter hendes nyeste jakkemønster, hvor der er lynlåse i. Jeg tror, at de lidt mere rå lynlåse bliver et godt supplement til det mere fine påfuglemønster.
Bagefter stod den på pizza på Mother med Asli ogMaiken. Det kan også kun anbefales!

26. maj 2013

West Knits











I går var jeg med Asli og Maiken til en forestilling i Dansehallerne, der involverede improviseret dans og fortællinger, og begge dele foregik, mens der blev strikket - både på scenen, men også blandt publikum. Det var nyt, anderledes, skægt og virkelig mærkeligt! Jeg købte to strikkebøger af Stephen West, som også var én af hovedpersonerne på scenen. Jeg er ret imponeret over hans opskrifter og synes, at det er dejligt at se nogle mere rå, grove mønstre, et andet farvevalg og en anden type billeder, end man er vant til at se i strikkebøger. Nu skal jeg så bare lige lære at knække det engelske strikkesprog, så jeg kan komme i gang med opskrifterne. Man kan læse mere om Stephen West lige her, og der kan man bl.a. også finde nogle gratis opskrifter på han strik.

24. maj 2013

Syslerier








Flere sommerhatte er blevet færdige, og de er alle sammen syet i stof, jeg havde liggende. Det er rart at få tyndet bare en anelse ud! Og så er jeg gået i gang med endnu en opskrift fra Babystrik på pinde 3. Denne gang med det fineste bladmønster.
I morgen skal jeg på workshop ved Line og efterfølgende se strikke/danse-performance med Asli og Maiken. Det kan kun blive godt (og måske også lidt mærkeligt?).

17. maj 2013

Neon rør





Jeg har købt et telefonrør til min iPhone. Jeg havde helt glemt, hvor rart det egentligt er at tale ind i et rigtigt telefonrør! Og så gør det jo ikke noget, at det tilmed er et pænt et af slagsen. Og at det var på tilbud i Bahne. Win win.

14. maj 2013

Retstrik








I ferien fik jeg strikket to trøjer færdige. Retstykket var godt nok kedeligt at strikke, men jeg synes resultatet er blevet ret fint. Opskriften er fra Babystrik på pinde 3, som har mange opskrifter, jeg godt kunne tænke mig at strikke. Og så nød jeg vind, blæst og (en anelse) sol på Rømø! Hurra for de mange danske helligdage her i foråret:)

7. maj 2013

Lampe






På instagram viste jeg i går et glimt af mit lampe-projekt, og her er den så i sin færdige form.
Jeg har længe manglet lys ved min billedvæg over sofaen. Det er nemlig blevet mit nye favorit strikkehjørne. Inspirationen til lampen fandt jeg på pinterest her og her. Og jeg må erkende, at jeg er svært tilfreds! Og så kan jeg selv justere, hvor langt nede pæren skal hænge ved blot at justere ledningen. Det er da lidt fikst.

5. maj 2013

Sommerhatte-salg/ALLE ER SOLGT

#1SOLGT

#2SOLGT

#3SOLGT

#4SOLGT


Jeg har ryddet lidt op i gemmerne og fandt fire sommerhatte, som jeg gerne vil af med, så derfor sælger jeg dem lidt billigere. 100 kr. pr. stk. inkl. porto. De er vendbare, og i nakken er der elastik, så de sidder godt på hovedet.
#1: (billede 1 og 2) Str. 48
#2: (billede 3 og 4) Str. 48
#3: (billede 5 og 6) Str. 50
#4: (billede 7 og 8) Str. 52

Send en mail til anneapfelstrudel@gmail.com, hvis I har lyst til at købe en:)