28. april 2013

Tivoli










Jeg har været i Tivoli i dag. For første gang i mange år, men forhåbentligt ikke for sidste gang. Det er jo ren barnlig nostalgi at rende rundt mellem karruseller og candyfloss. Jeg prøvede faktisk ikke en eneste karrusel. Det passer mig fint bare at stå at kigge på...

21. april 2013

Weekend







Jeg har nydt weekenden uden at lave særlig meget. Jeg købte en plakat i NY, som venter på at blive rammet ind. Min lampe er ved at få opdateret den beigefarvede ledning til én i stof. Og så har jeg købt nye strømper i børneafdelingen i H&M (hurra for små fødder). Og strikket har jeg selvfølgelig også. Og ikke mindst spist flødebolle(r).

14. april 2013

Torsdagssyning






Jeg er gået i gang med at sy en quiltet jakke hos Line i det stof, jeg købte i NY. Jeg er ret spændt på resultatet, og jeg ærgrer mig over, at jeg kun går til syning hver anden torsdag, for jeg vil jo egentligt gerne bare have den færdig lige nu og her!
Det grå/sorte stof havde min bror og hans kæreste med hjem fra Japan til mig. Jeg tror også, at det ville være rigtig fint til (endnu) en quiltet jakke.

10. april 2013

Babygave




En god veninde har lige fået en dreng, så jeg har været i gang med hjemmelavede gaver i mini-størrelse:)
Den hæklede trøje er fra Babyhæklet af Sys Fredens; mønsteret til bukserne er fra Line, og opskriften til hjemmefutterne er fra Knitgirl in Norway.

5. april 2013

Blæksprutter og påske









Jeg er også gået i gang med at hækle blæksprutter til de for tidligt fødte på landets forskellige neonatalafdelinger. Det er sådan et fint initiativ, Spruttegruppen har stablet på benene!
I påsken nåede jeg til Rømø til et par dage med solskin, cremesnitter og familiehygge:)
Er der forøvrigt nogen, der ved, hvad en cremesnitte hedder andre steder end i Sønderjylland...?