28. jun. 2012
Blomster og garn
Min jakke er her til aften blevet færdig. Og der er virkelig dømt blomsterflor, men på en god måde, synes jeg. Jeg skal nok lige få taget nogle bedre billeder. Og så er det Jeanettes skyld, at jeg nu sidder og hækler et indkøbsnet. Men så har jeg da i det mindste ikke dårlig samvittighed over mit seneste (spontane og helt unødvendige) garnkøb.
25. jun. 2012
Weekend og nye projekter
Det har været en regnfuld weekend, men en gang i mellem har solen nu også tittet frem. Nyt stof og nyt garn til diverse projekter, som jeg endnu ikke helt ved, hvad er, men jeg tror det blåmelerede stof skal blive til en sweatshirt, og det grafiske bliver (måske) til et par shorts. De to prikkede par hjemmesko kunne jeg ikke vælge imellem, og derfor købte jeg dem begge - til 30 kr. pr. par er det vist også ok. Og så er jeg at finde i denne måneds strikkemagasin.
21. jun. 2012
20. jun. 2012
Hverdagsbilleder
God kage og tilsvarende godt selskab. Nye smagsvarianter fra Tante T. Flere sommerhatte. Print og maskingtape. Og så tænker jeg, at ham her Bitz måske kan hjælpe mig lidt på vej væk fra kagebordet og i retning af salatbordet. Om ikke andet, så var bogen på tilbud, og der er rigtig fine billeder i.
(bare lige til orientering, så er Caramel Cream-theen vældig god med en sjat Baileys i...)
17. jun. 2012
Weekend
I får weekenden i billeder. Jeg har babysittet min yndling; gået lange ture i en kombination af regn og sol, og i dag var jeg til World Wide Knit In Public Day. Et arrangement vi flyttede til Statens Museum for Kunst for at slippe for regnen. Det er nu heller ikke de værste rammer at strikke i. Og nu skal der slappes af. Pladen er favoritten pt. Selv om en grå himmel er pæn, ville det nu være rart, hvis sommeren begynder at melde sin ankomst.
Abonner på:
Indlæg (Atom)