28. februar 2012

Pels-pomponer







I dag fik jeg en vældig fin pakke fra Rikke. En pakke med pomponer i forskellige farver og størrelser. Og med små skilte, så man kan se, hvilket dyr - og hvor på dyret - pelsen kommer fra. Det er virkelig gennemført! Og det er svært at tage øjnene fra pomponerne, for de er enormt smukke og også ret fascinerende (og ikke mindst bløde!). Nu skal jeg bare have fundet ud af, hvordan de bedst muligt kommer til sin ret. En hue står øverst på listen. 
Kan du heller ikke modstå de fine pels-pomponer, kan de købes lige her.
TAK kære Rikke: )

26. februar 2012

Badebroer






En tur ved vandet i høj solskin.  Mon ikke foråret er på vej:) Badebroer er egentlig ret fine motiver.

24. februar 2012

Flæsevanter





Jeg syede vanter med flæser i går, mens solen bragede ind af vinduerne. Temmelig dumt, men nu var de ligesom klippet og lå parat ved symaskinen. Jeg synes ellers, at de er blevet vældig fine og nærmest lidt skulpturelle (og måske også en anelse to much!), men de er både vand- og vindtætte og enormt varme, og så kan man lave sjove dyrelignende figurer med dem.

22. februar 2012

...






I forgårs sagde jeg farvel til de lange gange. Det er lidt underligt sådan at være færdiguddannet med titel og hele moletjavsen, men det er også temmelig rart. Mest det sidste. Og det er nu også ret hyggeligt at blive fejret af familie og veninder! Og nu er jeg i gang med at ordne hele lejligheden pga. de bogkasser, jeg fik. De satte nemlig en mindre kædereaktion i gang. 

17. februar 2012

Gave


Der er kommet en lille ny i familien, så jeg har lavet en barselspakke til hende. Jeg har fundet ud af, at strikketøj er ret godt til at holde nerverne i skak (bare lidt i hvert fald), så jeg strikker og strikker og tænker og tænker. Og spiser kage. Hjernen trænger jo til sukker, når man tænker - min gør i hvert fald.

15. februar 2012

Sweater




Det har været lidt af en kamp at få mønsteret til at passe med indtagninger/udtagninger, så det har været noget af en tællearbejde, men nu er min sweater færdig, og jeg er godt tilfreds. Og så passer den i øvrigt, og det er jo ret heldigt!

12. februar 2012

Knust porcelæn


Jeg fandt en fin ide inde på Pinterest i dag - en ide, som jeg rigtig gerne vil prøve. Jeg er dog (i denne sammenhæng desværre) ikke så klodset anlagt, at jeg går og taber porcelæn på gulvet, så nu må jeg bare vente på, at det sker - eller sørge for, at det sker...
Ideen skal jeg i hvert fald prøve! Hvis du også vil se, hvordan man limer porcelæn sammen, så kig ind lige her.

9. februar 2012

Prototype





Jeg har langt om længe fundet fidusen med at hækle kugler. De er blevet til lidt barnevogns-lir.

6. februar 2012

Vejrhane og punge

Det er en ret fin udsigt jeg har. Med tårn og vejrhane.
Jeg har lagt fem kvadratiske punge ind i shoppen, så hvis det kunne friste, så kig forbi:)

5. februar 2012

Søndag






En rigtig søndag. En tur på Tante T, ærmestrikning i sofaen, rester fra lørdagsslik og lidt syning, mens radiatorerne banker derud af. Nå ja, og så sushi til aftensmad. Ikke værst.
Jeg har lavet pungene lidt større, end jeg plejer, for jeg mangler selv en pung/taske til pas, billetter og rejsedokumenter, når man skal på farten. Ikke fordi jeg skal ud at rejse, men med den bidende danske kulde, kan man jo godt drømme sig lidt væk.

2. februar 2012

Sweater




Jeg er gået i gang med en sweater. Til mig selv. Jeg tror, den bliver rigtig fin. Farverne er jeg i hvert fald glade for, så nu håber jeg bare, at størrelsen også er god.
Garnet er Sirri uld fra Tante Grøn.

1. februar 2012

Aflevering





Det er en underlig fornemmelse at aflevere speciale. Men det er egentlig meget rart. Og også lidt tomt. Og så er der bare lige lidt ventetid inden specialeforsvaret. Det bliver (heller) ikke uden nerver på. Men de næste par dage skal der bare slappes af!
Efter afleveringen mødtes jeg med en veninde til brunch og en tur i Botanisk Have. Fantastisk sted at varme sig i denne bidende kulde.