31. aug. 2011

Betænksomhed












Blogland består virkeligt af betænksomme mennesker, som ikke alene sendte mig en fødselsdagstanke, men som også sendte en gave!
Maiken havde lavet et kort fyldt med fine knapper, og så havde hun vedlagt Duplo-øjne til at pimpe kontakter med;)
Julia havde med mine forældre sendt en stor pose med krymmel i alle mulige former og farver, der kan pynte enhver kage!
Wenche gav mig en notesbog til alle mine tanker, små kort, neonmærker, blødt garn og en smuk vase:)
Ninna havde leget med papir og skabt et fantastisk fint billede med både grafiske mønstre, sommerfugle og neon:) Og så en hjerteformet pink akrylboks!
Malene gav mig de fine farverige billeder med tankevækkende citater og de smukke stjerner til ørerne.
Et stort og overvældende tak til jer:)

30. aug. 2011

Strik og striber






Jeg har strikket en sømandstrøje efter Kathrines opskrift. Den lille modtager fik også et par stribede bukser med, så han matcher. En lilla trøje er det også blevet til. Vejret indbyder ligesom bare til strik.

29. aug. 2011

Zpagetti








Wenche gav mig en rulle zpagetti-garn, og det er blevet til et stk. stor hæklet kurv. Et lynhurtigt projekt; dejligt!

28. aug. 2011

Tak













Jeg er glad. Sådan helt glad (og også temmelig træt) efter i går. Det kan godt være, at dagen bød på regn og rusk, og at året der gik, ikke var helt som ønsket, men min lejlighed var fuld af familie og venner, der alle troppede op for at fejre dagen med mig, og så kan man jo ikke andet end at være dybt taknemmelig og glad for sit liv. Jeg er heldig!
Og hold da op sikke et gavebord og hold da endnu mere op, hvor skal jeg spise mini-muffins resten af ugen!

26. aug. 2011

Shhh.... der bages!





149 mini-muffins og 4 plader småkager er det indtil videre blevet til. Mængden går lidt ud over æstetikken, men så længe de smager godt, er jeg glad. Jeg håber, mine gæster kommer sultne i morgen, og ellers så spiser jeg da bare kage de næste par uger...

25. aug. 2011

Krymp!






Da Malene var her forsøgte vi os med krympeplast - med både held og temmelig meget uheld. Tror jeg vil sætte brillerne i en snor til en halskæde.

24. aug. 2011

Besøg










De sidste par dage har jeg haft besøg af Malene, så den har stået på kreative projekter, shopping, gratis postkort, hjemmelavet pizza og nye hæklerier. Og så havde hun en gave med. En hjemmelavet gave, som jeg blev rigtig glad for:)