30. jul. 2011
Clips
En lille billedforklaring til hvordan jeg bruger clips som et alternativ til at ri. Sekskanterne har jeg selv klippet i pap, og siderne på dem måler ca 2,5 cm., så de er ret små. Efterhånden, som jeg får syet siderne sammen, fjerner jeg clipsene og pappet.
Håber det giver mening - ellers spørg: )
29. jul. 2011
Rester
Jeg har en æske med små libertyrester, der alligevel er for store til at blive kasseret. Så nu syr jeg et tæppe af dem. Eller en pude - afhængig af min tålmodighed (eller mangel på samme).
28. jul. 2011
27. jul. 2011
Sol-give away
Solen er her, og så er det jo bare med at få tanket op, inden det atter er efterår... Men selv om solen er dejlig, så skal man jo også passe på - det skal en blegfis som mig i hvert fald. Derfor smider jeg en sol-give away på banen, hvor en af jer kan vinde solspray og solstift sponsoreret af änglamark og en sommerhat til voksne (sådan ca. str. mit hoved, der vist er en 57'er).
Smid en kommentar, hvis du vil være med, og så trækker jeg en vinder om præcis en uge - onsdag d. 3. august.
På vandet
Jeg har været på vandet i dag med både sol og meget mørke skyer over hovedet. Jeg blev lokket med helt ud i spidsen af båden - det er mig, der klamrer mig til rælingen til jeg fik helt hvide knoer. Og så har der igen sneget sig en flyver ind. Jeg må vist hellere ud på den flyvergrill snart.
Og så har jeg set den nye Harry Potter og drukket iskaffe og købt en hulahopring. God dag!
25. jul. 2011
Ud i det grå
22. jul. 2011
Indendøre
På Rømø indrettede vi spisebordet til værksted, så der sad min mor og jeg og tegnede. Jeg synes hendes tegninger minder lidt om Ole Lund Kirkegaards univers, og billedet med den lille café snuppede jeg med hjem. Efterhånden er det blevet til en del alfehuer i blød alpaca, og en lille matchende vest er også ved at tage form. Avisen er blevet læst forfra og bagfra, og snart står det nye Boligliv for skud. Meget (dårligt) kan man sige om regnen, men den appellerer i hvert fald til indendørshygge.
21. jul. 2011
Sejltur
20. jul. 2011
Sommerland
Små 14 dage på Rømø med tid til at slappe af og bare nyde livet i både regn og sol er nu slut. Det er blevet til hele 368 fotos, 2 kæmpe isvafler, 1 lagkage, 3 bøger, mange jordbær, 5 (!) løbeture, 1 sejltur, 5 alfehuer, 1 kæmpe puslespil, 9 tabte bordfodboldkampe, 3 tegninger, 1 muddermaske, 4 rådyr, 2 hoppende harer, 1 fødselsdag og hygge en masse. Ikke så tosset.
Billedspam følger de næste par dage...
Abonner på:
Indlæg (Atom)