9. maj 2010

Weekend

Jeg elsker weekender, og denne weekend, har jeg været vældig produktiv - både hvad angår min opgave, men også (og nok mest) med alt muligt andet...
Min skoreol har endelig fået en overhaling med det tredje lag maling - som jeg ikke gad sidste gang - og en gang tapet. Jeg synes, at den er blevet ren fin, men jeg synes faktisk også, at den lige pludselig skriger efter tallerkener og ikke sko! Ligner den ikke mere et køkken-møbel, eller er det bare mig? Nå, men lige meget hvad, så kommer den altså til at stå i min gang, for i køkkenet er der i hvert fald ikke plads!
Så har jeg syet mit allerførste lappetæppe. Pladevatten drillede godt nok lidt, men jeg synes resultatet er blevet fint:) Og jeg glæder mig rigtig meget til at give det væk til den intetanende modtager! Hun er en stor inspiration i forhold til min opgave, og hun strøer om sig med guldkorn, som jeg hugger til mig:) Og så er hun altså bare det sødeste menneske, og jeg synes, at hun skal have en lille ting, når hun nu venter sit første barn.

I ugens løb har jeg modtaget to dejlige pakker - en fra Stine og en fra Ting & Tangel. Stines gave - det er stoffet nederst til højre - indeholdt trøstepræmien fra hendes give away. Tak Stine, jeg er rigtig glad for det, og fuglen har jeg limet på væggen ved siden af mine hylder til stof:) I pakken fra Ting & Tangel var der sengetøj og betrukne bøjler, som nu hænger ude i min gang.

En lille bambi beklædt med tapet og malet med fluoriserende pink er det også blevet til, og så har jeg endelig fået et sæt sengetøj færdig til en meget tålmodig Trine...
Nu skal jeg være alt andet end flittig, for snart går turen til Tante T, hvor jeg bare skal guffe kage og drikke chai latte og hygge med min gode veninde:) Det er da en ikke så tosset afslutning på en ikke så tosset weekend! God søndag derude.

9 kommentarer:

  1. Sikke flotte reoler! Men du har ret - de ville gøre sig eminent i køkkenet ;-)

    K.H June

    SvarSlet
  2. Hej Anne
    Hvor er dit tæppe bare blevet flot. Er helt vild med den gule bagside. Den giver tæppet en super finish.
    Glæder mig rigtig meget til på tirsdag.
    kh Tine

    SvarSlet
  3. Ej, hvor har du været flittig - Sikke fine ting der er kommet ud af det! Og rigtig meget tillykke med lappetæppet, det er sådan en dejlig og smuk ting at lave :-)
    Lyder som en super duper weekend - Elsker også Tante T (og deres kagebord især!!!) Uhm..
    Glæder mig også til tirsdag, og du siger endelig hvis jeg kan tage noget med, ik? Hvor meget stof og sager tænker du vi skal tage med i øvrigt? :-)
    Kram og fortsat god søndag aften B :-)

    SvarSlet
  4. Sikke en dejlig weekend, du har haft og sikke nogle fine ting :-) Må jeg spørge, hvor du har den flouroserende pink maling på bambi fra?? Er nemlig på jagt efter noget, men har kun kunnet finde spraymaling.... Mange hilsner Rikke

    SvarSlet
  5. Hej Anne. Du er simpelthen så kreativ! Jeg glæder mig SÅ meget til at modtage sengetøjet! Jeg har bedt Bjarne om at tage et billede af ammepuden, nu hvor den er fyldt med speltskaller, jeg skal nok sørge for at sende det til dig :)
    KH Trine

    SvarSlet
  6. Hej Anne..
    Så krea-flittig du har været.;)
    Jeg er vild med din skoreol - kan godt forstå hvorfor du overvejer en anden placering, men ellers får skoene da bare lidt lir og luksus..;)
    FLOT tæppe!! Jeg er også vild med den gule bagside.. Men men men også MEGET misundelig.. Nu er jeg nemlig godt på vej med at ha' klippet alle mine lapper - men jeg aner ikke hvad jeg så skal gøre og anskaffe mig.. Hvad bruger jeg som bagside? Og hvad gør jeg med pladevat/hvor køber jeg det?? Vil så gerne ha' det klar til jeg skal holde Geburtstag sidst på måneden..;)
    Nyd aftenen..
    KH Beyndersyersken..;)

    SvarSlet
  7. My oh my, du er produktiv ja!Og så mye fint.Gratulerer med ditt første lappeteppet, det er veldig veldig fint!Herlig miks av farger i glad retrostil!Fin søndag til deg:)

    SvarSlet
  8. Hej June
    Tak skal du ha'. Jeg har lige stillet mine sko ind i den, så nu er der ikke så meget køkkenstemning over den længere:)

    Hej Tine
    Tak! Jeg synes også, at den gule farve er rigtig fin. Tror også, at jeg vil ha' en gul bagside til mit eget lappetæppe!
    Glæder mig også til tirsdag:)

    Hej Barbara
    Uh ja, Tante T er bare den bedste café:) Har ikke prøvet deres kagebord endnu... Men det skal jeg helt sikkert!
    Hmm ja hvor meget skal I have med på tirsdag? Bare sådan lidt af hvert tænker jeg... Hvad I nu lige kan slæbe på;) Og ellers er der jo ikke så langt imellem os, så vi kan da bare mødes over et kagebord på Tante T en anden dag:)

    Hej Rikke
    Jeg har købt malingen i Søstrene Grene. Det er en æske med små farver i forskellige fluoriserende farver. Det hedder vist nok plakatmaling, og det var ikke særlig dyrt, men der er heller ikke så meget i de små dåser.

    Hej Trine
    Tak tak:) Det lyder godt med billeder. Jeg regner med at nå på posthuset i morgen, så du kan få sengetøjet:)

    Hej Anne
    Jeg kan love dig for at mine sko ser fine ud i den "nye" reol. Det betød altså også lige, at jeg måtte fjerne 2/3 af mine sko, for ellers ville man slet ikke kunne se tapettet!
    Jeg brugte bare helt alm. lagenlærred til bagsiden af tæppet, og pladevatten købte jeg i stof2000. Ham i stof 2000 fortalte mig, hvordan han plejer at lave lappetæpper, så jeg fulgte bare hans anvisning. Jeg syede tre af siderne sammen, og lod den ene korte side stå åben. Og så klippede jeg et stykke pladevat, der passer i størrelsen med tæppet. Det puttede jeg så ind i tæppet, ligesom når man betrækker sin dyne. Så satte jeg lige nogle nåle rundt omkring på tæppet for at holde stykkerne sammen, mens jeg riede den sidste side sammen. Og til sidst lavede jeg en syning hele vejen rundt i kanten et stykke inde på tæppet, så pladevattet ikke glider. Det var faktisk den sidste syning, der var sværest, for de to stykker stof + pladevatten rykkede sig lidt. Held og lykke med dit:)

    Hej Andregasellen
    Tak og i lige måde - det er også nogle rigtig fine lappetæpper, du er i gang med! Også god søndag til dig:)

    Kh Anne

    SvarSlet
  9. Årh du er en darling...:)
    Tak for den udførlige beskrivelse... Sødt af dig altid at være så hjælpsom...
    Ha' en dejlig mandag..
    Kh Anne

    SvarSlet